🎄 AFSNIT 3 — “Stien mod nord
Morgendisen ligger tungt, da Tehani og fire medlemmer af Asháninka-stammen gør sig klar til at tage af sted. Rejsen går mod nord, hvor skyggen første gang blev mærket. Planet-A-MORs lille team har pakket feltudstyr: GPS, kameraer, droner, førstehjælp, men også noget mere gammeldags — tørret kakao, macheter og hængekøjer.
“Teknologi hjælper,” siger Yara, der følger dem til stiens begyndelse, “men det er naturen, der guider.”
De første skridt gennem junglen føles næsten ceremonielle. Solen bryder frem, fuglene synger, og floden glitrer som et spejl. Men naturens skønhed er ikke tilfældig — den er et sprog, og Asháninkaerne læser det som et åbent brev.
Efter en times gang stopper Amaru, en af de erfarne jægere. Han rører ved jorden med fingerspidserne.
“Se her,” siger han.
Jorden er tør og sprækket, usædvanligt for området. Et tegn på, at skyggen allerede har sat sine spor. Skovens rytme er forstyrret. Jordens fugt under kakaoplanterne er ikke, hvad den plejer at være. Det er som om, skoven trækker vejret hurtigere — panisk.
Gruppen bevæger sig videre, men nu mere koncentreret. Lyden af cikader føles højere end normalt, nærmest insisterende. En flok kapivarer springer pludselig i floden og svømmer væk i panik.
“Det er ikke normalt,” siger Tehani. Amaru nikker. “Dyrene ved det, før vi gør.”
Om eftermiddagen når de en lysning. Her finder de noget, der får alle til at stivne.
Et område på størrelse med en fodboldbane er ryddet. Jorden er sort. Trækævler ligger stablet i ulige bunker. Der lugter af brændt træ og diesel.
“Det er nyt,” siger Amaru og knuger sin bue. “Meget nyt.”
Tehani tager billeder. Hun ved, at det er bevis, der skal deles — bevis for en ødelæggelse, som folk i Danmark sjældent ser med egne øjne.
Men Yaras ord runger i hende:
“Skoven taler. Ikke alt kan ses med øjnene. Nogle ting skal mærkes.”
Da aftenen falder på, tænder de bål. Tehani åbner barkposen og tager et af de fire frø op. “Vis os vejen,” hvisker hun. Frøet gløder svagt i hendes hånd.
Og et sted dybt i junglen, langt fra deres lejr, åbner Livets Træ sit øje.
