🎄 AFSNIT 2 — “Asháninkaernes besked”

Solens første stråler rammer landsbyen, da hele Asháninka-samfundet samles i en cirkel. Børnene sidder forrest, stirrende med store øjne; bag dem står krigere, healere og fortællere. Yara, den ældste, hæver en skål med røgelse af tørrede blade. Duften snor sig gennem luften som et budskab sendt til ånderne.

“Livets Træ har sendt drømme,” siger hun. “Drømme om en skygge, der æder skoven uden lyd. En sygdom i jorden. Noget menneskeskabt.”

Murmelen breder sig. De fleste ved, hvad det betyder. Der er en voksende fare: ulovlige skovhugstbander, der bevæger sig dybere ind i Asháninkaernes område. De rydder land, brænder jorden, efterlader kaos. De gemmer sig i grænseløse områder, hvor staten sjældent kommer.

Men der er også en anden mulighed — mere subtil og måske endnu farligere: En ændring i økosystemet, en ændring i vandets flow, måske forårsaget af skovrydning længere væk. Når skoven mister sin balance, reagerer alt omkring den.

Yara vender sig mod Planet-A-MORs lille hold af lokale medarbejdere. De står i kanten af kredsen, ydmyge og lyttende. Efter måneder med hårdt arbejde i regn, varme og mudder har de vundet Asháninkaernes tillid — ikke som gæster, men som medvogtere.

“Vi må undersøge det sammen,” siger Yara.
“Skoven har valgt jer. I er dens hænder nu.”

Med ét ændrer stemningen sig. Det er ikke længere en åndelig samling. Det er et kald til handling.

Et kort øjeblik falder stilhed. Så træder Tehani — en ung træplanter fra Planet-A-MOR — frem. Hendes støvler er stadig mudrede efter morgengåturen gennem plantagerne.

“Hvad skal vi gøre?” spørger hun.

Yara rækker hende en lille pose lavet af barkfibre. Indeni ligger fire frø, udvalgt af stammens healere.

“Disse frø,” siger Yara, “viser vejen, når vi mister retningen. De er fra skoven før vores tid. Tag dem med. De guider dem, der ønsker at gøre godt.”

Alle ved, hvad det betyder: Rejsen begynder i morgen. Rejsen for at finde kilden til skyggen, der truer Livets Træ.

Børnene følger de voksne ud af kredsen, fnisende og snakkende — de elsker missioner. Men de fornemmer også, at december bliver anderledes i år.

Det føles som starten på noget stort. Noget skæbnesvangert. Noget magisk.