🎄 AFSNIT 4 — “Nattens beskytter”

Junglen er aldrig stille om natten — men denne nat er anderledes. Lydene ligger tungere, dybere. Der er ingen vind i trækronerne, ingen pludren fra frøerne langs flodbredden. Selv cikaderne holder en slags respektfuld afstand til mørket, som om de ved, at noget holder vagt.

Rundt om bålet ligger Tehani og de fire Asháninka-vogtere i hver deres hængekøje. Flammerne knitrer, orange og rolige. Men Tehani kan ikke sove. Hendes tanker kredser om lysningen, de brændte stubbe, de stablede træer. Og frøet, der glødede i hendes hånd. Hun ved ikke, om det var en illusion – eller om noget ægte skete.

Hun sætter sig op. Amaru, jægeren, sidder allerede vågen på en sten, stille som en skygge.

“Du hørte det også, ikke?” hvisker han.

“Hvad?” spørger Tehani.

Han ser op mod træerne. “At skoven holder vejret.”

Lige da høres en knækken af en gren. Ikke et dyr — for tungt til det. Noget bevæger sig mellem træerne. Tehani mærker hjertet banke hårdt. Amaru rejser sig stille, løfter hånden for at signalere ro, og tager sin bue.

Fra mørket glider noget frem. Først to store gule øjne. Så en skikkelse – et dyr, men ikke et almindeligt et. En jaguar. Dens pels er sort som natten, dens skuldre stærke og rolige. Men dens blik er… ikke fjendtligt.

Asháninkaerne kalder den Yamatsí, Nattens Beskytter.

Den går langsomt ind i lysningen og sætter sig på jorden lige ved bålets kant. Tehani stivner, men Amaru knæler. Hans stemme er lav, som om han taler til et gammelt familiemedlem:

“Vores bror, hvad vil du os?”

Jaguaren drejer hovedet, ser direkte på Tehani. Hun kan mærke det fysisk, som et tryk i brystet. Så rejser den sig og træder et skridt tilbage — og stirrer mod nord.

Den vil have, at de følger den.

Amaru nikker. “Livets Træ har sendt en vogter til os. Vi skal afsted ved daggry.”

Jaguaren glider ud mellem træerne og forsvinder, som om den bliver opslugt af mørket selv.

Tehani lægger sig igen, men søvnen kommer ikke. Hun ved nu, at rejsen er langt større end efterforskningen. Og at skyggen, der truer skoven, ikke bare er menneskeskabt. Noget er vågnet.

Noget gammelt. Noget, der vogter…